Alm. Mælkebøtte
(Taraxacum officinale)
 |
| Alm. mælkebøtte (eget foto) |
Den almindelige mælkebøtte, bliver også kaldt for Løvetand eller Fandens mælkebøtte.
Den hører til kurvblomstfamilien.
De fleste kender den nok, da den er meget almindelig i Danmark.
Mælkebøtten er kendetegnet ved sine blomsters karakteristiske gule farve. Bladene vokser helt nede ved jorden, hvorimod blomsterne vokser opad, på en hul stilk uden blade. Indeni mælkebøtten, er der en hvid mælkeagtig saft.
Mælkebøttens blade kan gives til mindre husdyr (f.eks. kanin og marsvin) eller bruges i en salat (hvis bladene er unge), da den er rig på A- og C-vitamin.
Mælkebøtten har mange navne, som den har fået gennem tiden. Et af dem er, som tidligere nævnt, Løvetand. Det har den fået, fordi det er en stærk plante, der bla. kan vokse op gennem asfalten. Derudover skulle det være fordi, de lange savtakkede blade ligner løvetænder?? Mælkebøtten har også været brugt i mange år, til forskellige naturlægemidler og bliver det stadig i dag. Den regnes for at være Danmarks vigtigste plante til naturlægemidler.
Mælkebøtten har mange navne, som den har fået gennem tiden. Et af dem er, som tidligere nævnt, Løvetand. Det har den fået, fordi det er en stærk plante, der bla. kan vokse op gennem asfalten. Derudover skulle det være fordi, de lange savtakkede blade ligner løvetænder?? Mælkebøtten har også været brugt i mange år, til forskellige naturlægemidler og bliver det stadig i dag. Den regnes for at være Danmarks vigtigste plante til naturlægemidler.
Mirabel
(Prunus cerasifera)
 |
| Mirabel blomster (eget foto) |
Den hører til rosefamilien.
Den er meget almindelig i Danmark og mange har nok smagt dets søde frugter.
Mirabel kan både være en stor busk eller et træ, som kan blive op til 8 meter højt. Den blomstrer med hvide blomster i april-maj og senere har den små runde røde eller gule frugter.
Mirabel bliver ofte brugt til læplantninger (læhegn), da den kan gro de fleste steder og tåle en del vind og beskæring. Frugterne kan spises som de er, eller bruges til fremstilling af f.eks. marmelade.
Tøndersvamp kendes også under navnet Fyrsvamp.
Tøndersvamp
(Fomes Fomentarius)
 |
| Tøndersvamp (eget foto) |
Den hører til Stilkporesvamp familien.
Den er almindelig i Danmark og ret udbredt på egnede voksesteder, som fx. døde og skrantende træer som bøg og birk.
Det er en flerårig svamp, der kan blive et helt årti gammel. Den kan blive op til 55 cm bred, stå op til 28 cm ud fra værts-træet og blive over 25 cm tyk. Den føles lidt ligesom sten og er ikke blød som andre svampe. Den har mørkegrå til grå, lysere grå eller gråbrune "bælter". Kanten kan være svagt uregelmæssigt bølget.
Tøndersvampen skulle være god til at tænde bål med, transportere gløder fra bål og være aldeles god til, at holde gløder i live, faktisk helt op til et par uger.
Det er ofte Tøndersvampen, der slår gamle bøgetræer ihjel.
Lærk
(Larix)
 |
| Lærk (eget foto) |
Der findes 3 arter af Lærk i Danmark: den japanske lærk, den europæiske lærk og en hybridlærk, som er en krydsning mellem de to. Jeg har desværre ikke haft held med, at identificerer hvilken art dette er.
Lærketræet hører til gran familien.
Lærken er udbredt i Danmark og er almindelig. Den Europæiske Lærk kom til Danmark i slutningen af 1700-tallet og den Japanske Lærk kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet.
Lærken bliver mellem 25-35 meter høj. De unge træers bark er grålig. Når træet er ca. 20 år gammel, danner det en kraftig skorpebark. Nålene er (alt efter art) mellem 2-3,5 cm lange, friskgrønne og flade. De er desuden bløde, i forhold til andre træer i gran familien. Lærken danner grankogler, som måler ca. 2,5-4 cm i længden, 1,5-2 cm i breden. Koglerne er lysebrune.
Lærk anvendes bla. til produktion af havemøbler, pæle og hegn, da det har en stærk holdbarhed. Desuden er koglerne populære at bruge til juledekorationer.
Skovsyre
(Oxalis Acetosella)
 |
| Skovsyre (eget foto) |
Den hører til surkløver familien.
Den er meget almindelig i Danmark og vokser i de fleste skove.
Skovsyren er en 5-10 cm høj urt, der vokser i skovbunden. Bladene er grønne, hjerteformede og ligner kløver. Blomsten har frem kronblade, der er hvide eller svagt lyserøde og har rødviolette årer. Bladene indeholder desuden det giftige stof, Oxalsyre.
Skovsyre er spiselig og smager meget frisk og syrligt. Den kan fx. bruges i salater, men det er vigtigt at huske på, at Oxalsyren er meget giftig i større mængder.
Kristtorn
(Ilex Aquifolium)
 |
| Kristtorn (eget foto) |
Den tilhører kristtorn familien.
Den er almindelig i Danmark og udbredt til det meste af landets skove.
Kristtornen har både han- og hun-planter. I Danmark udvikler den sig til en busk eller sommetider et lille træ. Barken er lysegrå. Bladene er stedsegrønne, læderagtige og har en takket og stikkende kant. Den blomstrer med små hvide blomster, med fire kronblade. Bærerne er orangerøde.
Kristtorn anvendes til dekorationer i juletiden. Derudover pynter den i haver og parker ved vintertid. Bærerne spises af mange drosselfugle.
Kristtornen har fået sit navn, fordi sagnet siger, at det var kristtorn, som Jesus' tornekrone var lavet af, da han blev korsfæstet. De røde bær, skulle så være Jesus' blod. Dette er dog tvivlsomt, da kristtorn ikke gror i Mellemøsten.
Kristtornen har fået sit navn, fordi sagnet siger, at det var kristtorn, som Jesus' tornekrone var lavet af, da han blev korsfæstet. De røde bær, skulle så være Jesus' blod. Dette er dog tvivlsomt, da kristtorn ikke gror i Mellemøsten.
Alm. Røn
(Sorbus Aucuparia)
 |
| Røn (eget foto) |
Den er almindelig i Danmark og er udbredt over det meste af landet.
Det er et mindre træ, der sjældent bliver over 10-12 meter højt. Det har uligfinnede blade, med 6-8 par småblade og et enkelt blad i spidsen. Træet blomstrer om foråret med hvide blomster i store skærme. Bærerne kommer om efteråret, er orangerøde og bliver siddende på træet, efter det har tabt bladene.
Rønnetræet er meget hårdfør og kan tåle en del vind og kulde. Det plantes tit i læ-hegn og parker. Bærerne spises af mange fugle. De er desuden rig på A- og C-vitamin og anvendes i en del naturlægemidler. De kan også anvendes til snaps.
Krat-viol
(Viola Riviniana)
 |
| Krat-viol (eget foto) |
Den er almindelig i Danmark og udbredt over det meste af landet.
Krat-violen er en 5-20 cm høj urt. Bladene er hjerte- eller nyreformede og sidder i roset, på stængler. Blomsten er bleg violet, eller bleg blå og har en tydelig hvid spore. Bladene er klart grønne på oversiden og lysegrøn på undersiden.
Den hvide anemone hører til ranunkel familien.
Hvid anemone
(Anemone Nemorosa)
 |
| Hvid anemone (eget foto) |
Den er almindelig i Danmark og er udbredt til det meste af landets løvskove.
Den hvide anemone er 10-25 cm høj urt, Den har 6-7 hvide kronblade, som kan være rødviolette på ydersiden. Støvbladene er gule. Anemonen har tre-fligede blade. Man ser tit den hvide anemone, dække hele skovbunde, i det tidlige forår. Nærmest som en hel mark af anemoner.
Hele planten er giftig for os mennesker, men dens jordstængler er en eftertragtet spise hos rådyr, i vinterhalvåret.
Alm. Tusindfryd
(Bellis Perennis)
 |
| Tusindfryd (eget foto) |
Tusindfryd hører til kurvblomst familien.
Den er meget almindelig i Danmark, vokser over hele landet.
Tusinfryd kan blive op til 15 cm høje. Den har enlige blomster på lange glatte eller let behårede stilke. Bladene er lysegrønne, omvendt æg-formede og ligger helt nede ved jorden. Blomsten kan blive op til 3 cm i diameter. Den er gul i midten og er omkranset af mange, små, hvide blomsterblade, som kan have et rødligt eller rosa skær i spidsen. Blomsten lukker sig om natten og hvis vejret er fugtigt. Desuden strækker og vender den sig efter solens gang.
Sidst opdateret: 5/5-15, kl. 13.30
Ingen kommentarer:
Send en kommentar