Bemærk! Hvis jeg har brugt andre billeder end mine egne, er det fordi jeg ikke selv var hurtig nok med kameraet, billedet kiksede eller jeg kun har fundet spor fra dyrene.
Citronsommerfugl
(Gonepteryx rhamni)
(Gonepteryx rhamni)
 |
| Citronsommerfugl (www.naturstyrelsen.dk) |
Den er meget udbredt i Danmark og kan ses mange steder.
Citronsommerfuglen er ikke til at tage fejl af. Hannen er strålende gul, mens hunnen er mere grønlig i farven. Begge køn har en orange plet, midt på vingen. Vingefanget er mellem 5,5-6 cm. Citronsommerfuglen er desuden den dagsommerfugl i Danmark, der er tidligst på den efter vinteren, da den allerede er på vingerne i marts måned.
Citronsommerfuglen lever der, hvor den kan finde føde. Den lever af nektar fra bla. mælkebøtter og tidsler. Larven lever af blade fra tørstetræet. Den lever i skoven og skovbryn, men kan som sagt ses mange steder, da den er en god flyver.
Citronsommerfuglens fjender er fugle og snyltehvepse.
Citronsommerfuglens fjender er fugle og snyltehvepse.
Rådyr
(Capreolus Capreolus)
(Capreolus Capreolus)
 |
| Rådyr (www.naturstyrelsen.dk) |
Rådyret hører til hjorte-familien.
Rådyret er den mest almindelige og udbredte hjort i Danmark. Den findes overalt i landet, på nær nogle af øerne.
Rådyret er den mindste hjorte-art i Danmark, Den er ca. 65-75 cm i skulderhøjde og vejer 20-25 kg. Det har en stor sort snude, store øjne, store ører og en meget kort hale. Om sommeren er pelsen mørk rødbrun hos hannen (bukken) og lysere rødbrun hos hunnen (råen). Halepartiet er hvidt og lettere gulligt. Om vinteren er pelsen mere gråbrun og halepartiet er mere hvidt, end om sommeren. Rålammene er rødbrune, brunlige eller sandfarvede og har lyse pletter på ryggen og siderne. Bukken har et lille gevir, også kaldet 'opsatsen'. Dette gevir falder af i november måned, men et nyt vokser frem, i løbet af vinteren.
Rådyret holder til i områder, hvor der er skov. Rådyr æder gerne urter, løv, skud, knopper og korn, men kan også finde på at skrælle barken af træer eller æde bær og svampe. Man ser dem også tit på markerne, hvor de æder afgrøderne.
Det voksne rådyr har ikke haft nogen fjender i naturen, men det har den måske nu, da ulven jo som bekendt, er ved at gøre sit indtog i Danmark. Ræven kan dog også finde på, at snuppe et rålam. Derudover er mennesket dets fjende, da rådyret er et populært jagt bytte, både på grund af kødet og bukkens gevirer som trofæ.
Hare
(Lepus europaeus)
 |
| Hare (www.denstoredanske.dk) |
Haren, også kaldet den europæiske hare, hører til harefamilien.
Haren er meget udbredt i Danmark og den findes næsten over hele landet.
Haren er omkring 60-70 cm lang og vejer mellem 3 og 6 kg. Den har meget lange ører, med mørke spidser, lange, kraftige bagben og store øjne, med en hvid ring omkring. Pelsen er gråbrun på ryggen og siderne og hvidlig på bugen. Halen er ca. 10 cm lang, sort på oversiden og hvid på undersiden. Der er ikke den store forskel på hannen og hunnen, ud over at hunnen er en smule større.
Haren holder til i det åbne landskab, men kan også findes i skovområder og haver. Den er planteæder og lever primært af græs og urter om sommeren. I vinterperioden spiser den også bær, kviste og bark.
Den voksne hares fjender i naturen, er ræven. De mindre rovdyr og rovfugle, tager ofte en harekilling. Mennesket ynder også at jagte haren, for at spise kødet og bruge pelsen.
Der er mange arter af bænkebidere i Danmark og de kan være svære, at skelne fra hinanden. Jeg er derfor heller ikke 100% sikker på, at dette er en Glat Bænkebider.
Glat Bænkebider
(Oniscus Asellus)
 |
| Glat Bænkebider (Eget foto) |
Bænkebiderne er et landlevende krebsdyr. Den Glatte Bænkebider hører til Oniscidae-familien.
De fleste har nok mødt en bænkebider, da de er meget almindelige i Danmark og faktisk kan findes både inde og ude.
Den Glatte Bænkebider er en af Danmarks største bænkebidere. Den kan blive op til 16 mm lang og 6 mm bred. Dens farve går fra mørkebrun til næsten sort. Siderne er lidt blegere, end resten af kroppen. Den har 7 par korte ben og 2 følehorn. Den kan i modsætning til Kuglebænkebideren, ikke rulle sig sammen, hvis den føler sig truet. Den trykker sig i stedet helt fladt mod underlaget.
Den Glatte Bænkebider lever i skoven, under sten, fugtige steder, i husenes kældre, ældre utætte badeværelser og køkkener. Den spiser døde panter og træ, men kan også spise af døde dyr.
Bænkebiderens fjender er små dyr som mus, tudser, edderkopper, fugle osv.
Rød Skovmyre
(Formica Rufa)
 |
| Rød Skovmyre (www.naturstyrelsen.dk) |
Røde Skovmyrer er ret udbredte i Danmark og derfor også ret almindelige.
Den Røde Skovmyre er en stor myre, med et tydeligt to-farvet hoved og forkrop. Hoved og bagkrop er mørkebrun eller sort og forkroppen er rødbrun. Arbejdermyrerne er ca. 4,5-9 mm lange, hunnerne 9,5-11 mm lange og hannerne 9-11 mm lange. Arten er meget aggressiv, både overfor andre myrer, større dyr og mennesker.
De Røde Skovmyrer lever i store myretuer, som kan blive op til én meter høje og flere meter i omkreds. De bygger tuen af grannåle, småsten, harpiksklumper, små grene og græsstrå. De bygger ofte deres tue over en træstub, som de bruger til, at grave gange og kamre i og til at holde varmen bedre i vinterperioden. De lever gerne i nåleskove, men ellers blandingsskove, i skovbryn, klitområder, træbevoksede moser og heder, De er ret tilpasningsdygtige. De lever af honningdug (bladlus ekskrementer), insekter, larver og orme.
Den Røde Skovmyres fjender er fugle, især spætter. Skovmyrenes tuer er fredede og må derfor ikke ødelægges.
Grævling
(Meles Meles)
 |
| Grævling (www.naturstyrelsen.dk) |
Grævlingen er almindelig i Danmark og findes over det meste af landet, på nær øerne.
Grævlingen er Danmarks næststørste rovdyr. Den er 70-80 cm lang, har en hale på 15-20 cm og så vejer den omkring 12-18 kg. Den har et kileformet hoved, der er hvidt med to sorte striber, der går fra snuden og op til de små ører. Den har en kraftig pels, der er sølvgrå på ryggen og sort på maven. Den har nogle kraftige kløer på poterne, som den bruger til at grave med.
Grævlingen bor i huler, som den selv graver. Den holder til i skoven, på græsmarker eller enge. Den ses dog også i nærheden af mindre byer og villakvarterer. Den spiser museunger, fugleunger, æg, orme, snegle, padder, biller, bær og frugter.
Grævlingen har ingen fjender og er freddet i Danmark siden 1994.
Ræv
(Vulpes Vulpes)
 |
| Ræv (www.naturstyrelsen.dk) |
Ræven er almindelig i Danmark og findes i det meste af landet, på nær nogle af de små øer.
Ræven er ca. 60-77 cm lang, har en hale på 35-52 cm og vejer omkring 6-8 kg. Hannen kan være op til 40% større end hunnen. Rævens pels er mere eller mindre rødbrun, med en lys bug og en busket hale med hvid spids. De store ører er trekantede og oftest sorte.
Ræven er utrolig god til at tilpasse sig, så den lever mange steder. Den holder både til i skov, det åbne land og i byområder. Den lever af smågnavere som mus og harekillinger, men den spiser også ådsler, rålam, mindre fugle, regnorme, insekter, bær og frugter. Ræve der lever i byområder, lever desuden også af husholdningsaffald.
Ræven har egentlig ingen fjender, udover os mennesker, som gerne vil bruge dens pels. Men det sker også at Kongeørnen tager en ræv.
Fiskehejre
(Ardea Cinerea)
 |
| Fiskehejre (www.denstoredanske.dk) |
Den findes over hele landet og er almindelig i Danmark.
Fiskehejren er mellem 85-100 cm lang. Den har et vingefang på 160-170 cm. Den har et langt kraftigt næb, hvid pande og kinder, sorte nakkefjer og resten af kroppen er grå. Vingespidserne er sorte. Den har grå/grå-gule lange ben. Fiskehejren kan også hendes på den lange S-formede hals.
Fiskehejren lever af fisk, som den fanger med sit spidse næb, men den spiser også padder og mindre gnavere. Den lever i ynglekolonier ved fjorde og vandområder med rigelig føde. Jeg så den ved en mindre sø i Hønning Plantage, på jagt efter mad.
Fiskehejren er fredet i Danmark siden 1982, men har naturlige fjender, i form af større rovdyr.
Stålorm
(Anguis Fragilis)
 |
| Stålorm (www.naturstyrelsen.dk) |
Den er almindelig i Danmark og findes over det meste af landet.
Stålormen er faktisk en øgle uden ben. Den ligner en slange. Men til forskel fra slangerne, har Stålormen skæl over hele kroppen og så har den øjenlåg og er dermed i stand til at lukke øjnene. Den kan blive op til 45 cm lang, men er normalt meget kortere. Hannerne er ensfarvede brunlige, mens hunnerne har en mørk rygstribe og mørke sider. Den kan kaste halen, hvis den bliver bange. Stålormens bevægelser er desuden mere kluntede og langsomme i forhold til slangerne.
Stålormen lever i haver, skovbryn og fugtige løvskove. Den spiser snegle, edderkopper, insekter, regnorm, men også firben og andre stålorme står på menuen.
Stålormen er fredet, men spises i naturen af bla. ugler, ræve, pindsvin og musvåger.
Egernet hører til egern familien.
Egern
(Sciurus Vulgaris)
 |
| Egern (www.fugleognatur.dk) |
Egernet er udbredt i det meste af Danmark og er derfor almindeligt.
Egernet er mellem 19-24 cm langt og halen er ca. lige så lang som kroppen. Den vejer mellem 295-450 g. Dets hoved er trekantet med store øjne, en forholdsvis kort snude og forholdsvis lange og smalle ører. Om vinteren er der lange hårduske på ørerne. Egernet er en gnaver og har derfor kraftige fortænder. Pelsfarven kan variere meget, men man taler generelt om røde, mørkebrune og sorte egern. Det røde egern er det mest almindelige. Alle egern, uanset farve, har en hvid eller cremefarvet bug.
Egernet bor i skove, parker, plantager og sågar også haver. Den bor oppe i træerne, hvor den bygger sine reder. Egernet er først og fremmest planteæder. Den spiser frø fra grankogler, nødder, frugter som bog og agern, men den spiser også laver, insekter, blomster og svampe.
Egernet har en del fjender i naturen. Den er en del af menuen hos alle rovdyr, både ræven, mårdyr, ugler og rovfugle. Egernet er fredet i Danmark siden 1994.
Musvåge
(Buteo Buteo)
 |
| Musvåge (www.fugleognatur.dk) |
Den er almindelig i Danmark og udbredt over hele landet.
Musvågen er mellem 50-55 cm lang og har et vingefang på 110-130 cm. Den har en mørk brun farve på oversiden af kroppen og er lysere på undersiden. Den har mørke vingespidser, mørk bagkant på vingerne og halen. Den har ofte et lyst brystbånd. En musvåge vejer mellem 550-850 g.
Musvågen foretrækker det varierede landskab. Den yngler i skove og lunde og bruger det åbne land til jagt. Musvågen er en rovfugl, som lever af gnavere, fugle, krybdyr, padder, insekter, regnorm og ådsler.
Musvågens fjender er andre store rovfugle. Den er fredet i Danmark - lige som alle andre rovfugle - siden 1967.
Vi mennesker har brugt (blandt andet) musvågen, til jagt i mange år. Man regner med, at det begyndte med nomaderne i Asien, for mere end 4000 år siden. Jagten med rovfugle har spillet en stor rolle i Europa frem til det 17. århundrede. I 1967 var det ikke længere tilladt, at jage med rovfugle i Danmark. I dag kræver det en tilladelse til, at holde rovfugle og ugler.
Vi mennesker har brugt (blandt andet) musvågen, til jagt i mange år. Man regner med, at det begyndte med nomaderne i Asien, for mere end 4000 år siden. Jagten med rovfugle har spillet en stor rolle i Europa frem til det 17. århundrede. I 1967 var det ikke længere tilladt, at jage med rovfugle i Danmark. I dag kræver det en tilladelse til, at holde rovfugle og ugler.
Alm. borebille
(Anobium Punctatum)
 |
| Alm. borebille (www.fugleognatur.dk) |
Den er almindelig i Danmark og meget udbredt.
Den almindelige borebille er ca. 2,7-4,5 mm lang. Den er mat brun og har punktstriber på dækvingerne. Hannen er lidt smallere end hunnen og har lidt længere følehorn. Da billen ikke er så stor, er det ofte de runde huller den laver i træet, som man lægger mærke til. Borebillen har en kort levetid på et par uger.
Borebillen lever både indendørs og udendørs. Den lever på både nåle- og løvtræer. Borebillen spiser ikke i løbet af sit korte liv.
Borebillen ses som et skadedyr pga. dens ødelæggende effekt på træ og bygninger. Derfor er vi mennesker dets fjende, idet vi gerne vil den til livs, hvis vi har fået den ind i vores hjem.
Stor Flagspætte
(Dendrocopos Major)
(Dendrocopos Major)
 |
| Stor Flagspætte (www.fugleognatur,dk) |
Den store flagspætte hører til spætte familien.
Den er almindelig i Danmark og er udbredt over hele landet.
Den store flagspætte er 23-26 cm lang og har et vingefang på 38-44 cm. Den har en sort og hvid fjerdragt, med store hvide felter på hver side af ryggen og i nakken. Den er rød på undersiden, under benene. Hannen har en rød nakkeplet, mens hunnens nakke er sort. Ungfugle har desuden en rød isse.
Den store flagspætte holder til i alle slags skove, haver og parker. Den lever af insekter, som den hakker efter, i træernes bark, deraf den meget kendte lyd af "spættens hakken". Om vinteren lever den mest af frø fra grankogler.
Den store flagspættes fjender er store rovfugle.
Snog
(Natrix Natrix)
 |
| Snog (www.naturstyrelsen.dk) |
Snogen hører til snoge familien.
Den er udbredt over det meste af Danmark og anses derfor som almindelig.
Snogen kan blive op til 2 meter lang. Det er dog sjældent, at den bliver mere end 130 cm, her i Danmark. Den har to gule pletter i nakken, som er blevet dens kendingsmærke. Kroppen er grålig eller sort, men er lysere på undersiden. Snogen har runde pupiller. Den er ikke giftig.
Snogen lever nær søer og moser. Den er en dygtig svømmer og kan være under vand i op til 20 min. Den lever af fisk, frøer og vandinsekter.
Snogen er fredet i Danmark, men den har naturlige fjender. Det er blandt andet krage, fiskehejre, stork, ilder, kat, ræv og grævling.
Ulv
(Canis Lupus)
 |
| Ulv (www.naturstyrelsen.dk) |
Bemærk!! Okay, jeg ved godt, at det her måske er snyd. Jeg har ikke selv set en ulv i mit område og jeg har heller ikke fundet nogle sikre spor. Jeg har fundet et stort pote aftryk, som KAN være fra en ulv. Jeg har talt med Naturstyrelsen, som hverken kan be- eller afkræfte noget angående ulve i mit område. Der er andre folk i mit lokalområde, som hævder at have set en ulv. Men jeg har den altså med alligevel, for synes det er spændende at ulven er tilbage i Danmark.
Ulven hører til hunde familien.
Ulven er vendt tilbage til Danmark, efter at have været fraværende i næsten 200 år. Den sidste ulv i Danmark, blev skudt i 1813. Dermed var ulven udryddet i landet, efter at have levet her i 13.000 år. Den første ulv i nyere tid, blev set i 2012. Arten er sjælden i Danmark, men der bliver fundet flere og flere spor efter dem. Det vurderes at der er mellem 8-10 familiegrupper i Jylland, dvs. 40-80 ulve i alt.
Ulven minder om en stor schæferhund, men ulvens hoved er bredere, ørerne er kortere og øjnene er gule og skråtstillede. Ulven bærer halen hængende, i forhold til hunden, og ulvens halskrave er af noget længere pels. Ulvens pels er brun eller grå i farven. Den har en kropslængde på 100-145 cm og halen er ca. 50 cm. Hannerne kan veje op til 75-80 kg, men det er mest almindeligt, at de har en vægt på 35-45 kg. Hunnerne er mindre og vejer ca. 30-35 kg. En ulvs fodspor er ca. 8-12 cm langt og 6,5-10,5 cm bredt. Ofte er der også tydeligt afsatte klomærker i sporene.
Ulven holder til i skovområder, med stor bestand af hjortevildt. Ulven er nærmest altædende, så længe det er kød. Den spiser både hjortevildt, hare og vildsvin. Der er også flere eksempler på, at den har snuppet et får.
Ulven er fredet i Danmark, den er øverst i fødekæden, så den har ingen fjender.
Ulven holder til i skovområder, med stor bestand af hjortevildt. Ulven er nærmest altædende, så længe det er kød. Den spiser både hjortevildt, hare og vildsvin. Der er også flere eksempler på, at den har snuppet et får.
Ulven er fredet i Danmark, den er øverst i fødekæden, så den har ingen fjender.
Sidst opdateret: 5/5-15, kl. 13.13
Ingen kommentarer:
Send en kommentar